Løb bedre i det rette tøj

Vi fik os et godt grin, da vi for nogle få uger siden holdt juleaften hjemme hos os. Vi havde inviteret mine svigerforældre til juleaften, og det var faktisk min svigermor, der var årsagen til en række morsomheder, da vi sad og delte julegaverne ud efter at have danset om træet.

Sagen var, at vores to teenagebørn havde valgt at give mig et par løbetights med lange ben i julegave, for de vidste, at jeg ønskede mig sådan et par. Da jeg pakkede min gave ud og viste den frem for resten af familien, udbrød min svigermor pludselig: Jamen, mænd går da ikke med leggings, gør de?

Nej svigermor, det gør vi ikke, men det her er ret beset heller ikke leggings, selv om de ligner sådan et par. Der er tale om et par specielle stramtsiddende bukser, som man bruger, når man er ude at løbe sine motionsture, forklarede jeg hende.

Men det var nu først lidt senere, da svigermor kom med en bemærkning om, at hvis mændene, dengang hun var ung, havde gået rundt i sådan nogle tights, så havde de bestemt ikke kunnet få lov at gå i fred for hende. Ja, hun er en lidt bramfri dame, min svigermor, men hun er altid i stand til at fyre sine bemærkninger af med et afvæbnende smil, så hun slipper godt fra dem.

Den juleaften vendte vi nu adskillige gange tilbage til svigermors lyst til at betragte mænd i stramtsiddende bukser, og heldigvis er hun den type, der gerne tager imod nogle kærlige drillerier, så vitserne var kun med til at øge den gode julestemning.

De lange løbetights, jeg fik af børnene, er et par af mærket Under Armour, som jeg udtrykkeligt havde skrevet på min ønskeseddel. Det er ganske vist første gang, jeg har et par tights af det mærke, men flere af mine kammerater, som jeg løber sammen med, sværger til det fabrikat, som de roser til skyerne. Så efterhånden ha jeg ladet mig overbevise om, at det må være den rigtige slags til at løbe i om vinteren.

Og det er det måske også, når det handler om korte tights til at løbe i om sommeren. Hidtil har jeg altid købt tights af mærket 2XU, som jeg er vældig godt tilfredse med, og dem har jeg hidtil også brugt om vinteren, selv om jeg kun har nogle par med korte ben. Så trækker jeg et par almindelige træningsbukser udenpå, når det er for koldt til at løbe i bare ben.

Men netop de langbenede tights har jeg allerede erfaret er en fordel, når man løber om vinteren, for det styrker åbenbart musklerne i benene, at man har et par stramtsiddende tights på også nede omkring lægmusklerne. I hvert fald har jeg de tre gange, jeg har været ude at løbe siden juleaften, opdaget, at de lange tights giver mere velvære, end når jeg har løbet med de almindelige træningsbukser på.

Jeg er overbevist om, at det er mere tilfredsstillende at løbe, når man er rigtigt klædt på.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>