Fælles snerydning

De senere år har der været nogle ganske hårde vintre med en masse sne ind i mellem. Og det kvarter vi bor i, er et såkaldt ”sølvbryllupskvarter”. Dvs., at det er et område med mange ældre beboere. Og de har selvsagt noget svært ved at klare snerydningen, når sneen rigtig tager til.

Problemet med snerydning har været løst på vidt forskellig måde for de forskellige beboere. Nogle har børn i nærheden, som kommer og giver en hånd med, når sneen tager overhånd. Nogle har fået hjælp af flinke naboer og andre igen har hyret nogle af kvarterets unge til at give en hånd med. Men det er ikke altid let at få ”enderne” til at hænge sammen.

Derfor har nogle af os nu fået den idé, at investere i en snerydder i fællesskab. Ja faktisk, er vi endt med at købe en havetraktor, som kan udstyres med snerydder. Så kan vi nemlig også få gavn af maskinen om sommeren. Planen er så, at dem som ønsker at være med i en snerydningsordning kan melde sig på og så kan vi i fællesskab dele udgifterne til havetraktoren. Der er allerede en del, som har tilkendegivet, at de gerne vil være med. Og der skal ikke ret mange flere til, førend det er en god forretning for alle de ældre at være med. De sparer i hvert fald hurtigt en hel del penge i forhold til at skulle hyre et snerydningsfirma til at komme forbi og hjælpe.

Om sommeren kan vi nok også sagtens finde noget at bruge traktoren til i fællesskab. I første omgang er planen at købe en kost til maskinen, så vi kan bruge den til at feje gaden med. Men derudover tror jeg også, at vi ender med at købe en lille ladvogn, så er vi vist også nogenlunde udstyret til at kunne klare kvarteres have- og gadeopgaver.

 

This entry was posted in Fritid.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>