Det er dejligt at komme ud

Det er skønt, når vejret er godt og man kan komme lidt ud. Sådan i mere end én forstand. Bare det at komme udenfor i det gode vejr er selvfølgelig dejligt. Men også det at komme lidt væk hjemmefra og komme rundt til nye steder og oplevelser er super skønt.

Og selv om det koster lidt at komme ud og opleve noget, kan det godt gøres uden, at man absolut skal dræne bank kontoen helt for likvide midler. Hvis man holder øjne og ører åbne, er der nemlig gode muligheder for at kunne finde nogle gode tilbud på en lang række oplevelser.

Rabatkuponer og give-aways

Hvis man vil ofre lidt tid på at søge på nettet er der mange gode muligheder for at finde diverse rabat kuponer og i nogle tilfælde endda fribilletter til mange forlystelsesparker, dyreparker og andre spændende steder.

Det er helt normalt, at nogle restauranter f.eks. etablerer samarbejde med diverse forlystelsesparker og giver fribilletter og rabat kuponer til deres kunder. Også mange parker, zoologiske haver etc. har løbende kampagner, hvor man kan spare en del penge på entréen, bespisning eller andre ydelser.

 

Årskort eller dagskort kan også give dig besparelser

Der er som oftest gode besparelser ved at købe et årskort til de forskellige forlystelsesparker, zoologiske haver eller andre oplevelser. Som regel skal der kun 2-3 besøg til, før man har sparet investeringen hjem. Og ofte får man også enten rabat eller endda måske ligefrem gratis adgang til andre parker, når man køber et årskort til et enkelt sted. Det er nemlig helt normalt, at de forskellige steder indgår samarbejde, som giver de besøgende en lang række fordele.

Et eksempel på et sådan samarbejde er samarbejdet mellem Aalborg Zoologiske Have og Nymarksminde Mini-zoo og Fodboldgolf i Vodskov.

I perioden maj og juni 2013 har gæster som har årskort til Aalborg Zoo haft mulighed for at besøge Nymarksminde ganske gratis.

Og tager man oven i købet og besøger Nymarksminde på det helt rigtige tidspunkt, kan man være så heldig, at der er gratis kaffe, morgenbrød og is. Det kan du se mere om i denne her YouTube video fra Nymarksminde: http://www.youtube.com/watch?v=GD54qcAhs1I.

 

Du kan også være heldig i konkurrencer

Det er også ganske populært at benytte billetter eller endog nogle gange en tur i sommerhus som præmie i diverse konkurrencer. Så vil man ofre noget tid på at deltage i sådanne ting, kan der være ganske mange penge at spare og samtidig kan man måske få sig nogle oplevelser, som man ellers ikke ville have haft. Det kræver selvfølgelig noget ihærdighed og noget held. Men det er absolut ikke helt uladsiggørligt, at få sin næste ferietur sponsoreret på denne måde.

 

Det er altså næsten kun fantasien og kreativiteten, som sætter grænserne for, hvor man kan finde muligheder for at spare lidt på budgettet, når man vil en tur ud i sommerlandet. Så holder du øjne og ører åbne, kan det måske være dig, som laver en god handel næste gang.

 

This entry was posted in Ferie.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>